Nyheder

“Jeg har aldrig haft en behandler, der på samme måde har ramt plet”

“Jeg har aldrig haft en behandler, der på samme måde har ramt plet”
Et samarbejde med den professionelle cykelrytter, Christina Siggaard.

I august 2019 var Christina Siggaard ude for et cykelstyrt, hvor hun pådrog sig en hjernerystelse. Christina har efterfølgende kæmpet for at komme tilbage på samme niveau, men hun døjer stadigvæk i dag med efterveerne af hjernerystelsen. I samarbejde med Mads Christensen, lagde vi derfor en plan for, hvordan jeg bedst muligt kunne hjælpe Christina et stykke på vej i hendes rejse mod igen at nå sit topniveau. 

Behandlingsprocessen

Om behandlingerne fortæller Christina: “Jeg har følt mig mere afslappet, enten dagene efter eller lige efter. Jeg har følt, at behandlingen nogle gange har sat gang i en helt masse, og andre gange har den afspændt mig totalt”. 

Den måde, jeg har arbejdet med Christina på er først at finde ud af, hvor hun står i sin helingsproces, og derved finde ud af, hvad vi konkret skal arbejde med. Det stod mig hurtig klart, at der var et pres på Christinas egne skuldre, som førte til en masse stress over ikke at kunne træne som hun gerne ville.

Så vi måtte ind og arbejde med Christinas egne forventninger til at blive klar igen og derved kunne finde roen fysisk som mentalt. Det er dog en proces at arbejde med, men vi kom et skridt dybere efter hver behandling. Som en start, har Christina fået fem behandlinger af 1,5-2 timer fordelt over seks uger. 

En tryg atmosfære

“Jeg har følt mig i gode hænder, og i en tryg atmosfære. Med kropsterapi kommer man helt tæt på, men med en behandler som Rasmus, der forstår at håndtere ens situation, føler jeg mig godt tilpas,” fortæller Christina om forløbet, og tilføjer: “Jeg vil helt klar anbefale kropsterapi hos Rasmus. Jeg har før prøvet kropsterapi, men jeg har aldrig haft en behandler, der på samme måde har ramt plet”.

Christinas tilfælde er ikke enkeltstående. Mange sportsudøvere døjer med skader og lignende, som ikke kun tager hårdt på dem fysisk, men også mentalt. Jeg kan hjælpe dig med at komme på rette spor igen, kontakt mig på kropsterapi@rasmushojsgaard.dk eller læs mere om kropsterapi her.